Standardvilkår


§ 1 Generelt

De følgende spilleregler og Standardvilkår definerer brugen af onlinespillet og mobilspillet, som leveres af Playa Games GmbH på websider tilhørende Playa Games GmbH, samt i appbutikker eller via eksterne distributionspartnere.

Ved oprettelse af en spilkarakter indsender brugeren en ansøgning om brugeraftale, der giver denne lov til at spille spillet gratis efter aftale med Playa Games GmbH (herefter “udbyderen”). Ansøgningen accepteres af udbyderen ved at stille en spilkarakter til rådighed, såfremt brugeren er en fysisk person. Til grund for brugeraftalen ligger disse standardvilkår, som brugeren accepterer i forbindelse med tilmeldingen. Brugeraftalen er gyldig i den spilverden, som bruger tilmelder sig. Brugeraftalen gælder på ubestemt tid og kan til enhver tid og uden frist afsluttes almindeligt af begge parter skriftligt, som regel pr. e-mail. Brugeren har hverken krav på at få stillet en spilkarakter til rådighed eller at få tilladelse til at deltage i spillet.

Udbyderen stiller spillet til rådighed inden for dets tekniske og driftsmæssige grænser med en årlig tilgængelighedsgrad på 90 % (halvfems procent). Perioder, hvor brugen af spillet er afbrudt eller reduceret af tekniske årsager eller på grund af nødvendig vedligeholdelse, er ikke omfattet, og udbyderen kan ikke holdes ansvarlig for disse perioder som beskrevet i brugeraftalens betingelser. Perioder, hvor udbyderens eller spillets servere ikke er tilgængelige via internettet på grund af tekniske eller andre problemer, som er ude af udbyderen kontrol (force majeure, fejl hos tredjeparter osv.), er heller ikke omfattet. Det er brugerne selv, der er ansvarlige for at have den nødvendige software og hardware til at bruge spillet og at holde disse opdaterede.

Udbyderen kan til enhver tid ændre disse standardvilkår. Udbyderen oplyser rettidigt og udtrykkeligt brugeren om eventuelle ændringer. Det er kun muligt at deltage i spillet, hvis man har den aktuelle version og overholder de seneste regler, der fuldstændig tilsidesætter tidligere regler,

§ 2 Spilkarakter a) Navn
Når brugeren opretter en spilkarakter, skal brugeren angive et navn (“pseudonym”). Navnet skal være unikt i spilverdenen og kan indeholde bogstaver, tal, mellemrum samt enkelte specialtegn. De kan dog ikke bestå udelukkende af tal. Når kontonavnet vælges, skal faktiske personers navnerettigheder overholdes. Dette gælder også for navne på grupper, der ikke må opkaldes efter eksisterende klubber, firmaer eller mærker. Brugeren har ikke ret til at få tildelt eller beholde et specifikt navn. Udbyderen forbeholder sig retten til at ændre navne uden varsel, især hvis de overtræder ovennævnte regler.

b) Adgangskode
Når du opretter spilkarakteren, vælger brugeren en adgangskodefor at ekskludere uautoriserede tredjeparter fra spilkarakteren. Det er derfor brugeren, der bærer det fulde ansvar for at beskytte sin spilkarakter. En adgangskode bør bestå af mindst otte tegn, der inkluderer bogstaver, tal og særlige tegn. Adgangskoden skal holde hemmelig. Udbyderens kundeservice vil aldrig bede brugere om deres adgangskoder. Udbyderen påtager sig ikke ansvar for tab af spilindhold som følge af en usikker adgangskode eller videregivelse af en adgangskode til tredjeparter.

c) E-mailadresser
Alt efter tilmeldingsmetode vil udbyderen bede brugere om at indtaste deres e-mailadresse i spilkarakteren. E-mailadressen er påkrævet for forskellige funktioner. Den kan bl.a. bruges til tildeling af spilkarakterer til deres brugere, hvis de skulle glemme deres adgangskoder. Spilkarakteren kan også aktiveres på en anden enhed. Udbyderen ikke dele brugernes e-mailadresser med tredjeparter uden deres udtrykkelige samtykke, medmindre den er forpligtet til at gøre det i henhold til gældende lovgivning. Brugeren erklærer, at han eller hun har lov til at oplyse denne e-mailadresse, og at ingen tredjeparters rettigheder overtrædes på baggrund af erklæringen. Brugere er ansvarlige for skader, der opstår som følge af videregivelse af en tredjeparts e-mailadresse. Hvis den gemte e-mailadresse i spilkarakteren ikke tilhører brugeren, er ugyldig eller er en e-mailadresse til kortfristet brug (en såkaldt “trash mail”), forbeholder udbyderen sig retten til at blokere eller slette spilkarakteren.

d) Opsigelse
Brugere kan opsige brugeraftalen med udbyderen når som helst ved at vælge valgmuligheden “Håndter” i karaktervælgeren og slette spilkarakteren fra spilverdenen. Som følge af opsigelsen vil alle personlige oplysninger, der opbevares hos udbyderen (se afsnit 9) og er knyttet til spilkarakteren, blive slettet, så snart det er tilladt eller krævet i henhold til gældende lovgivning. Den oplyste e-mailadresse vil blive erstattet af en talkode. Brugeraftalen opsiges ikke, når spilkarakteren kun slettes fra karaktervælgeren (ikke fra spilverdenen), når appen afinstalleres fra en smartphone eller en tablet, eller når der logges ud. Udbyderen forbeholder sig retten til at blokere eller slette spilkarakter, der ikke bliver spillet med, efter en passende periode.

§ 3 Rettigheder til spilindhold

Som en del af brugeraftalen (se afsnit 1) får brugeren en simpel ret til at anvende spillet til privat brug, der hverken kan overføres eller licenseres til andre. Brugsretten omfatter almindelig spilbrug med brugerens spilkarakter og det indhold, der er knyttet til denne i spillets forløb. Brugsretten er begrænset til brugeraftalens løbetid, medmindre en kortere løbetid er angivet for individuelt spilindhold. Foruden disse brugsrettigheder får brugerne hverken ejerskab eller andre rettigheder over spilindholdet. Det gælder også spilindhold, der er blevet skabt af brugeren ved at bruge Premium-valuta (se afsnit 10). Alle andre rettigheder ejes fortsat af udbyderen og udviklerne.

Brugere, der gerne vil bruge spilindhold til private formål uden for selve spillet, skal først have udbyderens tilladelse til at gøre det. Det er forbudt at købe eller sælge spilindhold. Det er desuden forbudt både at videregive spilkarakterer og deres login-data mod betaling eller gratis.

Indehaverne af navne- og ophavsrettighederne til spillet er udbyderen og evt. de tilsvarende licensgivere. Det er både forbudt at mangfoldiggøre eller bruge det tilgængelige spilindhold, beskrivende tekst eller kildekode.

Ved spørgsmål eller henvisninger, eller hvis du formoder, at der er sket overtrædelse af en af dine egne ophavs- eller anvendelsesrettigheder, bedes du omgående kontakte udbyderen og oplyse al relevant information. Udbyderen vil ved berettigede anmeldelser omgående sørge for afhjælpning.

§ 4 Multiaccounting / Kontodeling / Accountsitting


Hver spiller må kun anvende én spilkarakter pr. server. Hvis en spiller sideløbende spiller med mere end én spilkarakter, kan dette straffes med permanent spærring af alle involverede spilkarakterer. En spilkarakter må kun anvendes af én person. Kontodeling, dvs. at flere personer skiftes til at anvende en spilkarakter, er ikke tilladt. Dette er kun muligt med den midlertidige accountsitting. I dette tilfælde giver brugeren en “accountsitter” lov til at spille med sin spilkarakter, mens denne er fraværende, fra 24 timer til 21 dage. I dette tidsrum må brugeren af den spilkarakter, der passes, hverken logge på eller spille. Accountsitteren må ikke bruge mere end én spilkarakter på samme tid og må ikke angribe en spilkarakter, som også spilles denne. Hele accountsittingen sker på egen risiko for brugeren af den pågældende spilkarakter. Videregivelse af logonoplysningerne til accountsitteren udgør en stor risiko for uønskede ændringer på spilkarakteren. Udbyderen hæfter ikke for ændringer, tab eller sletning af spilkarakteren. Navnligt hæfter udbyderen ikke for eventuelle anvendelser af Premium-valutaen (se § 10).

§ 5 Udnyttelse af fejl og scripting/cheating

Udbyderen advarer på det kraftigste mod at bruge programmer som “scripts“ (f.eks. robotter) eller foreslåede hacks. Formålet med sidstnævnte er udelukkende at beskytte brugerens computer, og de har normalt aldrig den lovede virkning. Alle, der installerer programmer fra ukendte tredjeparter på internettet, løber en stor risiko. Før installation bør de altid tjekkes for malware i form af trojans og virusser. Personer, der oplyser login-data i spilscripts, skal huske, at tredjeparter kan få fat i disse data og foretage uønskede ændringer af spilkarakteren. Derfor er brugen af scripts og hacks ikke tilladt: for at beskytte brugeren og sikre lige muligheder for alle spillere. Bruges de alligevel, kan det føre til spærring eller sletning af spilkarakteren uden varsel. Det samme gælder spillere, der forårsager omfattende dataoverførsel på serveren (f.eks. auto-refresh) eller er beregnet til at påvirke spilleforløbet, skal undlades. Desuden er navnligt automatiske eller halvautomatiske scripts, der sender forespørgsler til databasen eller sætter spillemekanismer i gang, ikke tilladte. Ved overtrædelse slettes eller spærres den pågældende konto uden varsel. Udbyderen forbeholder sig ret til at fremsætte krav om erstatning for de forårsagede skader og de medfølgende administrationsudgifter. Alle spillere er forpligtet til at melde kendte programfejl (bugs) til udbyderen omgående via supportformularen. Den, der udnytter programfejl til at give sig selv eller andre en fordel, skal forvente at få spærret sin spilkarakter. Aktiv løsning af en programfejl er kun tilladt, når den pågældende spiller anmodes herom af en supportmedarbejder.

§ 6 Adfærdsregler

Det er ikke tilladt at nævne og linke til samt reklamere for fremmede kommercielle produkter, tilbud, internetsider eller firmaer i nogen form. Tekster, som brugeren anvender i spillet, såsom beskrivelser, navne, lavnavne, lavbeskrivelser, forumindlæg, hyperlinks eller beskeder, der overskrider moralske grænser, krænker en persons værdighed eller overtræder gældende lovgivning, navnligt love til beskyttelse af mindreårige, samt indhold, der opfordrer hertil, eller link til sådant indhold, kan redigeres af udbyderen, og de ansvarliges spilkarakterer kan spærres eller slettes. Desuden må der regnes med strafferetlige konsekvenser. Udbyderen tilegner sig ikke de tekster, som brugeren skriver eller linker til. Der finder kun stikprøvekontroller sted og kontroller efter konkrete anmeldelser. Det er forbudt at udgive sig for at være en anden bruger eller supportmedarbejder, community manager, udbyder eller lignende eller at true andre brugere med sanktioner i disses navn, navnlig i forummet.

§ 7 Spillets sprog

Det officielle sprog i spillet og forummet følger sproget i spilteksten på den enkelte server. Figurbeskrivelser, lavtekster og ingame-beskeder på fremmedsprog kan føre til spærring eller sletning af spilkarakteren, da det ellers ikke kan sikres, at adfærdsreglerne overholdes. Undtaget herfra er engelske eller latinske citater i beskrivelser af figurer og lav.

§ 8 Håndhævelse af reglerne

Der oprettes et team, bestående af community managers (CoMas), spilmedarbejdere og supportmedarbejdere til at håndhæve reglerne. Der kan skrives til dem via spillets supportformular og ved at anføre spilkarakterens e-mailadresse for at sikre, at brugerens data behandles fortroligt. Hvis en bruger forsøger at omgå en beslutning, der er truffet af den ansvarlige medarbejder, ved at overdrage en anden medarbejder den samme sag, kan dette føre til spærring eller sletning af spilkarakteren. Klager er udelukket herfra, såfremt de indgives via den tilsvarende funktion i supportformularen.

§ 9 Databeskyttelse

Der indsamles kun ganske få oplysninger under tilmeldingen til spillet. De omfatter ud over e-mailadressen kun en adgangskode til login-proceduren og et brugernavn. Udbyderen anvender disse informationer i henhold til databeskyttelseserklæringen og under streng overholdelse af de gældende love (f.eks. persondataforordningen (GDPR) og den tyske lov om databeskyttelse (BDSG)). Brugeren kan til enhver tid fortryde sin accept af anvendelsen af dataene om vedkommende, jf. § 13, stk. 2, punkt 4 i medieloven (TMG), ved at slette sin konto i menuen Indstillinger i spillet.

§ 10 Priser

Det er helt gratis at spille spillet. Der opstår ingen automatiske omkostninger ved tilmeldingen og under spillet. Brugeren har dog mulighed for at få godskrevet enheder i en Premium-valuta mod betaling. De tildeles den spilkarakter, hvorfra der anmodes om dem. Priserne kan ses direkte i den pågældende menu i spillet. Premium-valutaen kan i spillet anvendes til at købe ekstra indhold. Dette kan være særlige genstande, transportmidler eller andre fordele i spillet. Der kan dog ikke fremsættes krav om, at bestemte fordele skal være tilgængelige. Det anføres tydeligt, hvor mange enheder af Premium-valutaen der kræves for at benytte sådant indhold. Da ekstra indhold kun kan anvendes, hvis der findes enheder af Premium-valutaen på spilkarakteren, kan der ikke opstå uventede omkostninger. Ved at anvende Premium-valutaen modtager brugeren en ikke-eksklusiv brugsret til den valgte fordel, der udelukkende gælder for den pågældende spilkarakter. Hvis varigheden af denne fordel ikke er angivet i spillet, er den begrænset til denne aftales varighed. Samtlige rettigheder, der går ud over den begrænsede brugsret, tilhører udbyderen.

Premium-valuta kan erhverves via menuen hos den såkaldte svampehandler. Her kan brugere vælge imellem forskellige pakker. Brugere betaler for deres Premium-valuta ved at vælge de ønskede emner og ønskede betalingsmetode i onlinespillet eller mobilspillet og bekræfte købet ved at trykke på knappen “Køb” eller ved at klikke på den valgte pakke.

Når valget er foretaget, vil brugere alt efter den pågældende platform blive ført videre til en tredjepartsleverandør, der er ansvarlig for at færdigbehandle købet.

Når betalingen er afsluttet, vil udbyderen føje premiumvalutaen til spilkarakteren. Tilføjelsen repræsenterer udbyderens godkendelse af købet af Premium-valutaen.

For mobilbrugere og på individuelle salgspartneres portaler kan gennemførelsen af købsprocessen afvige fra den foregående beskrivelse. I disse tilfælde vil brugerne få separate oplysninger om proceduren for den specifikke afslutning af købet.

Udbyderen stiller forskellige betalingsmetoder til rådighed, som brugeren kan vælge frit imellem. I den forbindelse indgår udbyderen i forretningsforhold til andre udbydere, f.eks. banker.
Disse udbydere indgår eventuelt egne aftaler med brugeren ved betalingen. I disse tilfælde finder de andre udbyderes generelle forretningsbetingelser muligvis anvendelse. Nogle andre udbydere, navnlig telekommunikations- og mobiltelefoniudbydere, bliver selv brugerens hovedaftalepartner. I disse tilfælde udøver udbyderen sine ydelser for den pågældende udbyder, som er indehaver af det pågældende tilgodehavende modbrugeren. Disse andre udbydere indkræver dermed tilgodehavender for egen regning og ikke på udbyderens vegne. Har du spørgsmål, bedes du henvende dig til din udbyder eller vores support.
Under alle omstændigheder vil oplysninger angivet brugeren undervejs i købsprocessen hverken blive indsamlet, sendt videre eller opbevaret af udbyderen. Udbyderen indsamler kun oplysninger om summen af den købte Premium-valuta til spilkarakteren og relaterede oplysninger, f.eks. købstidspunkt.

For at beskytte unge spillere er det i spillet ikke muligt at vinde penge eller at få penge ud af spillet (jf. § 6 stk. 2 i loven om beskyttelse af mindreårige (JuSchG). Enheder af betalingsvalutaen kan derfor ikke byttes eller udbetales med en faktisk valuta. Ubrugte enheder bortfalder, når brugeraftalen afsluttes.

Hvis brugeren er mindreårig, kræver bestilling af Premium-valutaenheder, at han eller hun kan bekræfte, at han eller hun har fået de nødvendige midler til at gennemføre betalingen til dette formål eller til fri rådighed.

Fra den 91. dag efter købet af Premium-valuta formoder udbyderen, at overskydende Premium-valuta på brugerens konto ikke vil blive brugt. Det har ingen umiddelbare konsekvenser for brugeren.

§ 11 Opsigelsesret

Hvis du har modtaget Premium-valutaenheder mod betaling, har du ret til opsigelse i overensstemmelse med følgende bestemmelser:

Fortrydelsespolitik


Opsigelsesret

Du har ret til at opsige denne kontrakt inden for 14 dage uden at angive en årsag. Opsigelsesfristen er 14 dage fra kontraktens udløbsdato. Hvis du ønsker at udøve din opsigelsesret, skal du give os besked (Kontaktoplysninger, Playa Games GmbH, Alstertor 9, 20095 Hamburg) om din beslutning om at opsige denne kontrakt i klare vendinger (f.eks. i form af en skrivelse, der sendes via e-mail, fax eller post). Du kan bruge den vedhæftede opsigelsesformular, men det er ikke et krav. For at nå opsigelsesfristen er det nok at afsende din opsigelsesmeddelelse inden opsigelsesfristen.

Konsekvenser af opsigelse

Hvis du opsiger denne kontrakt, vil vi refundere alle betalinger, vi har modtaget fra dig, herunder leveringsomkostninger (bortset fra ekstragebyrer, hvis du har valgt en anden leveringsmetode and den billigste leveringsmetode, som vi har tilbudt), enten med det samme eller inden for 14 dage fra den dato, som vi har modtaget din opsigelsesmeddelelse på. Vi vil anvende den samme betalingsmetode til refundering, som du brugte til den oprindelige transaktion, medmindre vi udtrykkeligt er blevet enige om noget andet, men du vil under ingen omstændigheder få kompensation for denne refundering.

Opsigelsesrettens udløb


Så snart brugerne har fået tilskrevet Premium-valuta, kan den bruges i spillet. På brugens foranledning vil udbyderen straks lade kontrakten træde i kraft. Ved brug af den pågældende Premium-valuta erklærer brugeren sig udtrykkeligt enig i den tilgrundliggende brugeraftale opsiges. Desuden skal brugere bekræfte, at der er indforståede med, at der dermed giver afkald på deres lovfæstede ret til opsigelse. Den juridiske konsekvens er betinget af afsnit 356 (5) af den tyske civillov.

Opsigelsesformular


Hvis du ønsker at opsige kontrakten, bedes du udfylde denne formular og sende den tilbage.

- Til:
Playa Games GmbH
Alstertor 9
20095 Hamburg
5.1.2tmg@playa-games.info

(*) Slet efter behov.

§ 12 Alternativ løsning af tvist


Europakommisionen har en onlineplatform til bilæggelse af udenretslige tvister. Du kan tilgå platformen til onlinetvistbilæggelse på følgende link: https://ec.europa.eu/consumers/odr
I tilfælde af uenighed om forhold i vores kontrakt vil vi gøre vores allerbedste for at løse uoverensstemmelsen med dig på en venlig måde. Vi er i øvrigt ikke forpligtede i at deltage i forhandlinger i forbindelse med bilæggelse af tvister og vil ikke deltage i forhandlinger i forbindelse med bilæggelse af tvister over for et voldgiftsnævn.


§ 13 Ansvarsfraskrivelse


Udbyderen er kun ansvarlig for skader, der opstår i forbindelse med brug af spillet, når der er tale om ond hensigt eller grov forsømmelighed, herunder ond hensigt eller grov forsømmelighed fra udbyderens repræsentanter eller medarbejdere, samt for dødsfald og skader på legeme eller sundhed. Derudover er udbyderen kun ansvarlig i henhold til købsloven, i tilfælde af forsømmelse af væsentlige kontraktuelle forpligtelser – som ved overholdelse overhovedet gør det muligt at efterleve kontrakten, og som brugeren forventer bliver overholdt – eller i tilfælde af at udbyderen har skjult en mangel på svigagtig vis eller har påtaget sig en garanti for produkters kvalitet. I tilfælde af en overtrædelse af en essentiel kontraktforpligtelse vil graden af ansvarlighed være begrænset til de skader, der er forudseelige ved tidspunktet for opsigelse af kontrakten, hvilket må forventes at ske i de fleste tilfælde.

§ 14 Udløbsklausul


Udbyderen forbeholder sig retten til at ændre disse vilkår
(a) i tilfælde af ændringer af de gældende love,
(a) i tilfælde af ændringer af højesterettens jurisdiktion,
(c) på grund af tekniske nødvendigheder,
(d) for at opretholde driften,
(a) i tilfælde af ændringer af markedsvilkår eller
(f) ved imødekommelse af fordele til brugeren.

Ingen ændring vil blive foretaget, hvis ændringen på markant vis påvirker den kontraktuelle balance imellem partierne. Brugere vil blive gjort opmærksomme på de ændrede Standardvilkår på udbyderens hjemmeside og i de respektive onlinespil og mobilspil mindst fire uger før, de træder i kraft. Alternativt kan udbyderen sende brugeren de ændrede Standardvilkår via e-mail eller meddele, at de ændrede Standardvilkår kan læses på udbyderens hjemmeside. Brugeren har fire uger til at gøre indsigelse mod eventuelle ændringer. Når fristen udløber, eller hvis spillet tilgås igen, betragtes det som en accept af de ændrede Standardvilkår. Udbyderen vil oplyse brugere separat om vigtigheden af fristen på fire uger, retten til indsigelse og de juridiske konsekvenser af udeblivende tilbagemelding.

Brugerens krav mod udbyder kan ikke overdrages til tredjepart.

Forbundsrepublikken Tysklands ret er gældende med undtagelse af FNs køberet og den tyske internationale privatret. Valget af lovgivning vil ikke påvirke de obligatoriske forbrugerbeskyttende bestemmelser i det land, som brugeren har bopæl i. Hvis brugeren ikke har generelt værneting i Tyskland, eller hvis brugeren er næringsdrivende i henhold til Handelsgesetzbuch, er værneting i forbindelse med retstvister udbyderens hjemsted. Udbyderen er desuden berettiget til at indgive klage ved brugerens generelle værneting.

Hvis dele af disse betingelser ikke, ikke længere eller ikke i deres helhed er i overensstemmelse med gældende lov, berøres de øvrige dele ikke heraf i deres indhold og gyldighed. Den ugyldige del erstattes af en bestemmelse, der retsgyldigt kommer tættest på i økonomisk hensigt.